Terapi til Unge/teenager 15+
Synes du det er svært at være ung, så er du ikke alene – måske oplever du nogle af følgende problemstillinger og kunne have brug for støtte og hjælp til dette?
Ensomhed, stress, eksamensnervøsitet, angst, depression, lavt selvværd, tab af en forælder, søskende eller ven, eller forældres skilsmisse.
Jeg ved har fra mange unge, jeg har talt med, at det kan være svært at bede om hjælp – men du skal vide, at langt flere end du måske tror, har søgt og fået hjælp. Det kan være udfordrende at åbne op om ens sårbarhed, selv over for dem, man står tættest på.
Selv når man er omgivet af andre, kan følelsen af ensomhed stadig være overvældende. Der er et stort pres for at være social, både i skolen og på sociale medier som Instagram, Tik-tok og Snapchat. Det kan være vanskeligt at være ærlig over for vennerne om sine problemer, og mange føler sig tvunget til at være glade, selv når de ikke er det.
Nogle føler sig måske presset til at opretholde en facade over for andre, hvilket gør det svært at åbne op omkring de rigtige problemer. De føler, at de aldrig kan være ærlige om deres følelser, og at de altid skal fremstå glade, selv når de ikke er det. Denne følelse af at være fanget og isoleret, selv i selskab med andre, kan være overvældende.
At tage det første skridt og søge hjælp kan være udfordrende, men det er ofte en stor lettelse at dele sine følelser med en anden person. Samtaler hos mig kan hjælpe med at acceptere dig selv og finde måder at kommunikere åbent med familie og venner omkring dig.
Livet kan være særligt udfordrende i perioder, f.eks. under flytninger eller når man starter på en ny uddannelse eller et nyt job. Det kan være svært at opbygge et nyt netværk, og ensomheden kan vokse, og man lærer at leve et liv, uden særlig meget social kontakt.
Hvis du genkender nogle af disse udfordringer, er du velkommen til at kontakte mig for en første samtale.
Terapiens forløb
Et individuelt terapiforløb hos mig starter med en indledende samtale på 1½ time (efterfølgende samtaler varer 1 time), hvor vi får mulighed for at lære hinanden at kende og vurdere, om et samarbejde er det rette for dig. Under denne samtale vil jeg også komme med forslag til, hvor ofte vi bør mødes. Alle samtaler foregår under tavshedspligt, og du kan til enhver tid vælge at afbryde forløbet.