Anette Gernow

Exam. Psykoterapeut MFP / exam. Supervisor / aut. Fysioterapeut

Parterapi

Parterapi i Vejle – NÅR PARFORHOLDET SKABER PROBLEMER

Vores uløste problemer gentager sig ofte igen og igen og kan hobe sig op undervejs i forholdet og skabe frustration og dårlig kontakt, så alt ser håbløst ud, og det derfor føles nærliggende at give op.

Lysten til at give op kan opstå, når I lever sammen uden at have forholdt Jer til og forstået, at I har brug for hinandens interesse, opbakning, udfordring, omsorg, sex og betingelsesløs kærlighed. Når I er optaget af arbejdslivet, børnene og fritidsinteresser hver for sig, kan der opstå en manglende forståelse for hinanden og manglende indlevelse i hinandens verden. For at redde et parforhold som er nået hertil, skal I igen opleve hinanden, igen mærke forelskelsen og kærligheden, som jo har været der – men I har måske bare “glemt” hinanden.

Der kan være dyb uenighed omkring jeres ønsker og mål i tilværelsen, omkring roller og ansvar i forholdet, ligesom der kan opstå kriser i forbindelse med konkrete situationer: for meget arbejde eller en ændret arbejdssituation, utroskab, alvorlig sygdom, sorg, egne og/eller stedbørn, fordeling af pligter og ansvar.

Parterapi vil klargøre hvilke forventninger I har til hinanden og hvad I hver især finder betydningsfuldt i Jeres parforhold. Samtidig får I hver især mulighed for at se på, hvordan I varetager Jeres del af ansvaret for parforholdet.

I parforholdet kommer vi – om vi er bevidste om det eller ej – i kontakt med indre oplevelser fra relationer tidligere i vores liv. Pludselig er vi hver især tilbage i vores barndom og reagerer som om, vi var sårede børn igen. I parterapien vil I få hjælp til at skelne fortid fra nutid, støtte til at tage ansvar for de konflikter der opstår nu imellem Jer, og til at finde nye måder at støtte hinanden som par og udvikle Jeres parforhold.

Parterapi i Aarhus

Parterapi

Mange konflikter og frustrationer mellem par opstår ofte, fordi vi ikke tidligt i livet har lært at tale om vores følelser, behov og længsler. Det er oftest i kommunikationen mellem parret at det går galt. Parterapi forsøger at skabe en rolig, personlig og omsorgsfuld dialog mellem Jer, en dialog jeg som terapeut støtter. I parterapi er det min opgave som terapeut at skabe et trygt rum for Jer begge, så I føler Jer ligeværdige til at udtrykke Jer åbent og mere konstruktivt overfor hinanden.

Terapien hjælper til indsigt og forståelse for Jer selv og hinanden, som kan være med til at ændre uhensigtsmæssige mønstre. Parterapien vil klargøre hvilke forventninger I har til hinanden og hvad I hver især finder betydningsfuldt i Jeres parforhold. Samtidig får I hver især mulighed for at se på, hvordan I varetager Jeres del af ansvaret for parforholdet.

Jeg arbejder ud fra Emotionsfokuseret Parterapi (EFT). Det særlige ved emotionsfokuseret parterapi er, at der ligger en kombination af forskning og praksis bag metoden. Det er en veldokumenteret fremgangsmåde til at hjælpe par med. Der eksisterer i dag omfattende undersøgelser, der dokumenterer de gode resultater og effekter, der kan opnås med EFT parterapi. Nogle af undersøgelserne viser at 70-75% af de par, der modtagere EFT parterapi får løst deres kriser, og op mod 90% af de par, der modtager EFT parterapi oplever væsentlige forbedringer i parforholdet. Emotionsfokuseret parterapi er ikke forbeholdt en bestemt gruppe af mennesker eller bestemte typer af problemer i parforholdet. EFT parterapi anvendes verden over med mange forskellige slags par. www.dkceft.dk

Praktiske oplysninger

Krop & Psyke holder til i Vejle

Du kan altid skrive en mail eller ringe for at finde ud af, om mit tilbud er det rigtige for dig/Jer.

Jeg kan kontaktes på tlf;

Tlf: 26439939, du kan også vælge at sende mig en mail eller en sms.

Mail:  anette-gernow@outlook.dk

Instagram: Psykoterapeutanettegernow

Du finder min klinik:

Havnegade 30 A, 1. sal, Vejle. Klinikken ligger i gåafstand fra banegården/busstationen. Der er gratis parkering lige udenfor klinikken. Klinikken ligger i et hyggeligt gammelt rødt hus, hvor jeg glæder mig til at tage imod dig/Jer. 

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Close Menu