Sorgterapi

Sorg i livet kan vi møde i mange forskellige livssituationer. At miste en person ved død, ægtefælle, kæreste, ven eller barn kan være så ekstremt smertefuldt at livet kan være svært at leve. Her kan det være en stor støtte at få hjælp til at kunne være med sorgen når netværket helt naturligt trækker sig lidt og hverdagen fortsætter, så kan det være en stor hjælp at få støtte til at leve med sorgen og fortsætte livet som efterladt.
Både for børn og voksne kan skilsmisse være et stort tab og opleves som sorg, selvom det er et valg, man selv har truffet. Tabet af drømmen om en kernefamilie og være en del af at give andre smerte, her kan det være meningsfuldt at søge støtte i denne svære tid for at komme videre.

At miste ens job, enten ved at blive fyret eller på grund af ulykke eller sygdom, kan føre til tab af arbejdsidentitet og kræve støtte til at finde en ny vej frem.

At føde et handicappet barn; kan opleves som en sorg, tabet af det raske barn, også selvom det handicappede barn er elsket som han/hun er.

Barnløshed, tabet af evnen til at kunne blive gravid, holde på en graviditet kan påvirke parforholdet og ens kvindelige identitet, en sorg som måske ikke alle kan sætte sig ind i og som kan opleves voldsom når alle andre i netværket oplever lykke ved at blive forældre.

Listen af “usynlige tab” som medfører sorg er uendelig, og det kan for nogle være svært at finde vejen selv. Oplevelser som vold, incest, alkoholisme og andre komplekse familieforhold kan føre til en følelse af tab og sorg.
For nogle kan det være svært at finde vej gennem sorgen alene. Jeg har arbejdet i 15 år med børn, unge og voksne i sorggrupper, haft individuelle samtaler og familiesamtaler i Kræftens bekæmpelse, hvor det har været sorgen som har fyldt i samtalerne. Jeg har personligt oplevet sorgen ved skilsmisse som barn og mistet til selvmord som ung, livserfaringer som jeg oplever hjælper dem, jeg møder i min praksis.

4 + 15 =