Når parforholdet skaber problemer
Denne følelse af opgivelse opstår, når I lever sammen uden at have forholdt Jer til og forstået at I har brug for hinandens interesse, støtte, udfordringer, omsorg, intimitet og betingelsesløs kærlighed. Når arbejde, børn og fritidsinteresser optager jer, kan det føre til manglende forståelse og indsigt i hinandens verdener. For at redde et forhold, der er nået hertil, skal I genopleve hinanden, genfinde forelskelsen og kærligheden, som jo har været der – men I har måske bare “glemt” hinanden.
I et parforhold bringes vi ofte tilbage til tidligere relationelle oplevelser i vores liv – om vi er bevidste om det eller ej. Pludselig er vi hver især tilbage i vores barndom og reagerer som om, vi var sårede børn. Parterapien hjælper med at skelne mellem fortid og nutid, tage ansvar for konflikter og finde nye måder at støtte hinanden på og udvikle jer som par.
Mange konflikter opstår, fordi vi ikke tidligt i livet har lært at kommunikere om vores følelser, behov og længsler. Kommunikation er nøglen, og i terapien forsøger jeg at skabe en rolig personlig og omsorgsfuld dialog mellem jer, så I føler jer ligeværdige til at udtrykke jer åbent og mere konstruktivt overfor hinanden.
Terapien hjælper til indsigt og forståelse for jer selv og hinanden, som kan være med til at ændre uhensigtsmæssige mønstre. Parterapien vil klargøre hvilke forventninger I har til hinanden og hvad I hver især finder betydningsfuldt i jeres parforhold. Samtidig får I hver især mulighed for at se på, hvordan I varetager jeres del af ansvaret for parforholdet.
Metoden
Jeg anvender Emotionsfokuseret Parterapi (EFT). Metoden er baseret på teorier om følelsesmæssig binding og tilknytning og fokuserer på at opnå en dybere forståelse og kontakt med hinanden.
EFT-parterapi er dokumenteret, forskning viser, at op til 75% af par, der modtager EFT-parterapi, løser deres kriser, og op mod 90% oplever væsentlige forbedringer i deres forhold. EFT-parterapi anvendes verden over med mange forskellige slags par. www.dkceft.dk
Terapiens forløb
Et parterapiforløb starter med en 1½-times indledende samtale, hvor vi vurderer, om et samarbejde er muligt, det er vigtigt i begge har tryghed med at have samtale med mig. Under denne indledende samtale giver jeg forslag til, hvor ofte samtalerne bør finde sted. Et terapiforløb foregår under tavshedspligt, og I kan til enhver tid afbryde forløbet.
Samtalerne afholdes på min klinik Havnegade 30a i Vejle, det er muligt at holde 2 timer gratis lige udenfor døren. I vil blive budt velkommen med vand, kaffe og te. Derefter vil I sætte jer i stolene tæt på hinanden og jeg vil sidde overfor jer.
Terapien fokuserer på at identificere og arbejde med de underliggende følelser bag jeres historier for at opnå dybere forståelse og kontakt.
Forvent varierende varighed af et parforløb afhængigt af udfordringerne. Parterapi kræver jeres engagement og vilje til at investere tid og energi for at opnå en stærkere forbindelse.
Jeg gør mig umage for at være der lige meget for jer begge to. Mit mål er, at I bliver et team omkring jeres konflikter, snarere end hinandens fjender.
Har I tryghed med mig og har lyst til at fortsætte i et forløb, ser jeg jer begge en gang hver især for at lære jer bedre og kende. Vi vil også her undersøge, hvordan I tidligere i livet har lært om følelser, om der har været traumer, sorg, eller andre svære oplevelser. I de individuelle samtaler må der ingen hemmeligheder komme frem og samtalerne er til for jeg bedre kan hjælpe jeres fælles mønster i parterapien.