Anette Gernow

Exam. Psykoterapeut MFP / exam. Supervisor / aut. Fysioterapeut

Parterapi

Kærligheden og den gode kontakt i et parforhold er ikke en statisk tilstand. De færreste har et parforhold uden konflikter, faktisk er én af det moderne livs store udfordringer at få parforholdet til at fungere. Heldigvis har vi alle en dyb længsel i os efter, at kærligheden skal lykkes, og så længe der er længsel/håb er der noget at gøre.

Vi kæmper alle for kærligheden, men kunsten er at gøre det konstruktivt. Dette kan parterapi hjælpe med. Parterapi er også for jer, der har det godt sammen, men ønsker større nærhed, intensitet og livsglæde. Bilen, tænderne sender vi til eftersyn, det samme kan vi gøre med det vigtigste for mange af os – parforholdet.

Individuel terapi

I terapi går du ind i de områder af dit liv, du lige NU og HER føler dig mest optaget af eller frustreret over.

Vi kan pludselig komme i en livskrise, der forandrer eller forstyrrer vores egen fysiske eksistens, sociale identitet, tryghed eller glæde i livet. Det kan vi opleve som svært at takle med vores normale handlemønstre.

Jeg tager udgangspunkt i den konkrete, umiddelbart foreliggende oplevelse, og støtter dig i at observere dig selv og forstå dine reaktioner i nuet. Dette er det vigtigste redskab for at finde vejen for dig selv og i dine relationer.I terapi går du ind i de områder af dit liv, du lige NU og HER føler dig mest optaget af eller frustreret over.

Skilsmisseterapi

Jeg tilbyder samtaler til børn, unge og voksne – sammen eller hver for sig. Hos mig vil du og din familie kunne få hjælp, hvis jeres familie er blevet opløst.
Jeg tilbyder samtaler til børn, unge og voksne, der er berørt eller involveret i skilsmisse.
Der kan være mange grunde til at få hjælp til at få en så skånsom skilsmisse som mulig:

  • Man skal have det til at fungere efterfølgende ved at lære at gebærde sig overfor hinanden i den ny situation.
  • I har truffet beslutningen, men er ikke enige om forældremyndigheden, hvor børnene skal bo, eller hvordan og hvornår børnene skal være sammen med den af jer, de ikke skal bo hos. Måske overvejer I, om en deleordning kan være en løsning for jeres børn?
  • Det kan også være, at det er længe siden, I er blevet skilt, og at I aldrig rigtigt har fået samarbejdet omkring børnene og kommunikationen mellem jer som forældre til at fungere.

Uanset hvor din familie er i processen, er det min erfaring, at det er vigtigt at søge hjælp, hvis i har svært ved at blive enige om tingene. Jeres børn vil have brug for, at i kan have et godt og konstruktivt samarbejde i mange år fremover.

Sorgterapi

Sorgen har mange ansigter, når vi mister en nær og vigtig person vi holder meget af kan livet være svært at fortsætte. Her oplever mange stor støtte fra deres nærmeste, som forstår hvor svært det må være at have mistet, de er opmærksomme på ens smerte over tabet og følger én tæt med opkald og besøg.

Dette sker ofte et stykke tid efter dødsfaldet, herefter kan det for nogle være svært at blive forstået i, at sorgen er en lang svær proces som tager måneder/år, og sætninger som “du må komme videre”, “se og kom ud og deltage i nogle aktiviteter”, for nogle på et tidspunkt, hvor energien og overskuddet slet ikke er til at være aktiv og se meningen i hverdagen. Her vil sorgterapi være en støtte i processen tilbage til en forandret hverdag.

Der er også “usynlige” tab, som ofte kan være svære at få plads til at sørge over og møde forståelse for blandt familie, venner og kollegaer.

Unge/teenagere

Har du det svært som ung? Føler du dig trist? – Har lavt selvværd? Stress eller eksamensnervøsitet? – Eller ramt af forældres skilsmisse eller sygdom i familien?

Rigtig mange unge med problemer kan have glæde af samtaler, når de oplever livet svært af den ene eller anden grund, fordi der i dag er så stort pres på dagligdagen. Det kan være hensigtsmæssigt at tage problemerne i opløbet – inden udfordringerne bliver så store, at de medfører mere alvorlige følelsesmæssige reaktioner som for eksempel stress, angst eller depression.

Første samtale vil være med dine forældre eller en af dem, hvis du er under 18 år, hvor vi sammen finder ud af, om jeg kan være hjælpsom. Eventuelle efterfølgende samtaler vil jeg hjælpe dig med finde dine ressourcer til at kunne mestre og agere i dit liv, så du kan trives i din hverdag. Jeg har talt med mange unge i min klinik, i mit arbejde med Børn og Sorg, i kommunen og mine mange år på Kræftrådgivningen hvor jeg alle stederne har haft samtaler med unge som står i meget svære livssituationer og med forskelligartede problemstillinger. Jeg er selv mor til teenagere som dyrker sport på højt niveau, og har samtaler på nogle sportsefterskoler når udfordringerne bliver for store med at få alt til at hænge sammen i ungdomslivet.

Måske er familiesamtaler også noget for dig og din familie

Supervision af fagprofessionelle og psykoterapeut studerende

Jeg tilbyder supervision til terapeuter, terapeuter under uddannelse, til sundhedspersonale som arbejder indenfor det eksistentielle område med alvorligt sygdom samt fagpersonale som arbejder med børne – og ungegrupper.

Som supervisor vil jeg være med til at støtte dig i de problematikker du står i og dermed medvirke til at sikre, at du trives og kan holde til dit arbejde i mange år. Jeg er blevet uddannet til supervisor ved www.dfti.dk

Praktiske oplysninger

Krop & Psyke holder til i Vejle

Du kan altid skrive en mail eller ringe for at finde ud af, om mit tilbud er det rigtige for dig/Jer.

Jeg kan kontaktes på tlf;

Tlf: 26439939, du kan også vælge at sende mig en mail eller en sms.

Mail:  anette-gernow@outlook.dk

Instagram: Psykoterapeutanettegernow

Du finder min klinik:

Havnegade 30 A, 1. sal, Vejle. Klinikken ligger i gåafstand fra banegården/busstationen. Der er gratis parkering lige udenfor klinikken. Klinikken ligger i et hyggeligt gammelt rødt hus, hvor jeg glæder mig til at tage imod dig/Jer. 

    Close Menu